Skab balance i din krop med kinesiologi
Kender du det, at maven måske slår knuder, når du er nervøs eller spændt? Eller du får ondt i lænden, hver gang du skal hjem til familie-komsammen?
De fleste af os kan godt forholde os til disse eksempler, men i andre tilfælde kan det være svære at se en sammenhæng mellem krop, tanker og følelser.
Vores krop, tanker, følelser og energisystem danner ét sammenhængende hele, nemlig mennesket. Alle disse dele påvirker hinanden på forskellige måder. Det betyder, at årsagen til et symptom på det ene område ofte også er at finde i et af de andre områder.
F.eks. kan fastlåste følelser og tanker om en voldsom, ubehagelig eller sørgelig begivenhed give dig fysiske symptomer, såsom ondt i ryggen, hovedpine, muskelspændinger osv.
Da vores krops celler har en hukommelse og husker alt, hvad der er sket i dit livet – styrkende såvel som belastende oplevelser – kan vi føre en samtale med kroppen og på den måde få information om vores liv uden om hjernen og det talte sprog.
Det er det der gør kinesiologi så fantastisk! Det giver os mulighed for at arbejde med alt det, som vores krop husker, men som vi ikke selv gør, og som i virkeligheden er det, der holder os tilbage i uhensigtsmæssige tanker, følelser og mønstre.
Kinesiologi kan bruges, når du vil:
- Genskabe balance i krop, psyke og sjæl
- Arbejde med bestemte mål – fysisk, følelsesmæssigt, energimæssigt eller andet
- Arbejde med traumer – fysiske, kemiske eller følelsmæssige
- Overvinde magtesløshed, sorg, negative tanker og styrke livsmodet
- Lære at lytte til, hvad kroppen fortæller
- Genvinde eller bevare sundhed
- Styrke kroppens selvhelbredende evner
Din krop afslører alle ubalancer
Som klient er du altid i trygge hænder, da behandlingen er nænsom, og kroppen aldrig giver mere information end du er klar til at omfavne. Kinesiologien bygger, som akupunkturen på meridian-energi og chakra-energi, altså kroppens energisystemer.
Ved hjælp af en muskeltest, kortlægges kroppens ubalancer. Muskeltesten – et let tryk hen over håndleddet – fortæller mig om dine ubalancer, og om den følelsesmæssige stress du befinder dig i. Det gør det muligt at genoprette balancen, så dine egne ressourcer og selvhelbredende kraft aktiveres. Den del af behandlingen kaldes afbalanceringen – en krop i balance.
Afbalanceringen kan opnåes ved berøring af akupressurpunkter, lyd, lys, dufte, afformationer, energiarbejde og healing. Behandlingen kan ikke skade dig, men behandlingsforløbet sætter en forandringsproces i gang, der både er blid og krævende. Dens fuldendelse forudsætter, at du tager ansvar for dit liv og din sundhed. Til gengæld styrker metoden din vilje og kræfter til at foretage forandringerne.
Er kinesiologi for alle?
Alle kan bruge kinesiologi. Der er ingen aldersgrænse for, hvem der kan blive afbalanceret.
Der er heller ingen begrænsninger for, hvad der kan arbejdes med. Det er dog ikke altid, at lidelsen kan helbredes, men kinesiologien kan hjælpe dig med at ændre holdningen til og følelserne omkring det at være syg.
Mange føler sig mere raske, i bedre kontakt med sig selv og har mere mod på tilværelsen efter et behandlingsforløb.
Priser på kinesiologi-behandling
Et behandlingsforløb er ofte på 3-6 gange ved specifik problemstilling.
Ønsker du at bruge behandlingen til udvikling og til at fintune kroppen, vil forløbet havde en anden længde med ca. 1 måned mellem behandlingerne.
Behandlingen varer 1-1½ time, så der er god tid til at tænke dig om, tale om det, der presser sig på, og få sat følelserne ind i en meningsfuld sammenhæng. Første behandling anbefaler jeg 1½ time.
Det er vigtigt at drikke vand efter en behandling, så kroppen kan komme af med frigivende affaldsstoffer.
Priser
90 min. – 1100 kr.
60 min. – 750 kr.
Alle behandlinger er inkl. journalføring.
Har du spørgsmål angående behandling, eller hvad der kan hjælpe dig, er du altid velkommen til at kontakte mig til en uforpligtende samtale enten på tlf. 40347432 eller mail@gittethode.dk.
Andre behandlingstyper

Lad mig hjælpe dig til et bedre velbefindende
Jeg hedder Gitte, og jeg elsker at være med til at skabe bevidsthed for dig, gennem den enorme mængde information som din krop stiller til rådighed.
Din krop husker ALT, hvad du har oplevet gennem livet, og den gør sit bedste for at passe på dig, men nogen gange er det bare ikke den mest hensigtsmæssige måde for dig. Det betyder, at kroppens beskyttelse i stedet for at hjælpe dig kan holde dig tilbage i dårlige overbevisninger, give din krop smerter, negativ selvtale eller dårligt selvværd. Det er heldigvis aldrig for sent at ændre på, og kroppen kan blive din største medspiller.